Citrongræs er en af naturens gaver og min yndlingsurt, fordi den har så mange egenskaber og anvendelsesmuligheder. Den er ukompliceret at dyrke, at bruge og at opbevare, og den er i det hele taget uundværlig i thairetter.
Citrongræs er ikke til at tage fejl af i forretningerne, for den ligner ikke rigtigt andre urter og krydderier. Den kan købes i thai specialforretninger, men efterhånden også i de fleste større supermarkeder. Den fås i både frisk og tørret form, men personligt anbefaler jeg klart den friske.
Den citrongræstype, som man kan købe her i landet, er ca. 20 cm lang og med en hvidlig/lysegrøn farve. I virkeligheden er citrongræs en lang, kraftig græsart, der kan blive op till meter høj, når den vokser i Thailand. Den kan gro i danske drivhuse, men bliver næppe mere end halvt så høj.
Citrongræs har en skøn aromatisk, frisk smag, der minder om citron, men dog uden citronens surhed. Efter min mening er den prikken over i'et i mange thairetter.
Stærk, krydret, frisk
I mit hjemland Thailand er citrongræs blevet brugt siden tidernes morgen i næsten alle thairetter, men urten har også en helbredende virkning. Den anvendes i naturmedicin og te, der har en ud rensende virkning. Citrongræs bruges også meget i aromaterapi, bade- og hudplejeprodukter. I olieform hjælper den på alt fra strækmærker til hovedpine, og den tager kløen ved insektbid og fjerner ubehagelig lugt, hvorfor den også anvendes som deodorant. Jeg tror ikke, jeg kender nogen anden urt med så mange anvendelsesmuligheder.
Alt efter hvordan citrongræs anvendes, kan den blive stærk som chili, krydret som ingefær eller frisk som mynte.
I sammenkogte retter er det som regel den nederste, tykke hvide ende, der anvendes. Fjern evt. det yderste blad først. Den lange tynde stilk kan også anvendes, men den er temmelig hård, så den skal fjernes inden servering. Den giver imidlertid masser af herlig smag fra sig.
Stilken er også velegnet som stege- eller grillspyd eller som dekoration i drinks. Sæt fx en frugt eller en lille blomst på stilken - det ser smukt ud og vil glæde gæsterne..." Af Khun Juk
Fakta:
Citrongræs (Cymbopogon citratus). Krydderurt, der er hjemmehørende i
Sydøstasien, hvor den har været indsamlet og dyrket igennem århundreder. Portugiserne bragte den i 1600-tallet med fra Indonesien til andre af deres kolonier, og efterhånden blev den spredt til de fleste tropiske egne. I dag dyrkes citrongræs foruden i Sydøstasien også i Afrika, Latinamerika, Australien samt i Florida og Californien.
Citrongræs er en staude, en græsart, hvis blade forneden er fortykkede og samlet i små bundter. Det er basen og den nederste del af skuddene, der anvendes. De indeholder den æteriske olie citrat, som også findes i citronskal. Den giver en fin og frisk citronsmag.
Indtil midten af 1990'erne var citrongræs kun kendt af få i Danmark, men da det thailandske køkken fik et hurtigt og bredt gennembrud i anden halvdel af 1990'erne, blev citrongræs lidt af en "signalurt" , på samme måde som brøndkarse var blevet det i 1960'erne. Hvor man tidligere var henvist til at bruge tørret citrongræs, forhandlet under det indonesiske navn sereh, så kom frisk citrongræs nu på markedet i specialbutikker, men endnu før årtusindskiftet også i supermarkederne.
Citrongræs er meget anvendt i det thailandske og indonesiske køkken, hvor den indgår i retter med fisk, skaldyr, fjerkræ og i mange karryretter. Herfra har brugen bredt sig til europæiske retter, når der ønskes en fin og frisk citronsmag. I mange tilfælde kan græsset erstatte citronskal. Citrongræs anvendes ikke som "det grønne drys", men indgår i selve tilberedningen og fjernes (som regel) før serveringen.
Citrongræs er en meget smuk plante, der kræver megen varme og fugt. Med lidt held kan den dyrkes som potteplante. Det nederste af planten, helst med en stump rod, sættes i vand. Når rødderne kommer frem, plantes de i en stor urtepotte, der stilles på en lys og lun plads.